Bøger / skønlitteratur til børn

Lars og sutten


Beskrivelse


Billedbog. Lars har sutten med overalt. Det går fint mens han leger ridder, men når han skal børste tænder, er sutten i vejen. Men en nat taber Lars sin sut.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2010

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 24. juni 2010

En pegebog for de mindste børn fra 1-4 år, som bruger sut og måske har svært ved at skille sig af med den. Kan med fordel læses med en voksen, men tegningerne indbyder i høj grad til at barnet bladrer selv og billedlæser.

Pegebog med sider i solidt karton. Lars bruger sut, men det gør ikke noget når han leger ridder, cykler, kører med i bilen eller er i bad. Men når han skal spise, kysse sin lillesøster, sige noget til mor, eller børste tænder, så er sutten i vejen. En nat taber Lars sin sut, men dagen efter savner han den slet ikke. Dagen går meget bedre uden sut. Og sutten, ja den er der en anden der har taget. En sød historie om dagligdagen med og uden sut. Flotte enkle tegninger. Barnet er i fokus, fx er der flere opslag med nærbilleder af Lars' ansigt således at det læsende barn bogstavelig talt kan spejle sig i hovedpersonen. Det er et fint litterært greb, som jeg tror virker efter hensigten.

Forfatteren har lavet flere bøger om Lars, fx Lars får tøj på eller Lars leger og har det sjovt, og hun står også bag serien om pigen Rosa. Andre bøger om at give slip på sutten kunne være Kathleen Amants Anna siger farvel til sin sut.

En ny sød pegebog i serien om Lars. Fine enkle tegninger, hvor de yngste læsere bogstavelig talt kan spejle sig i hovedpersonen.



Informationer og udgaver