Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Lasse-Leif - drømmen om sukkermaven


Beskrivelse


Voksne har en sukkermave. De kan spise alt det slik, de vil, siger Lasse-Leifs far. Lasse-Leif går i sukkerstrejke, så han også kan få en sukkermave som voksen, men det er svært, når fastelavn er lige om hjørnet. Sjov billedbog i serien om Lasse-Leif. Fra 3-5 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2020

af

af

Marion Tirsgaard

d. 17. sep. 2020

Voksne har en sukkermave. De kan spise alt det slik, de vil, siger Lasse-Leifs far. Lasse-Leif går i sukkerstrejke, så han også kan få en sukkermave som voksen, men det er svært, når fastelavn er lige om hjørnet. Sjov billedbog i serien om Lasse-Leif. Fra 3-5 år.

To bøger i serien "Lasse-Leif & Luske-Lise", om Lasse-Leif og hans dukke, Luske-Lise. I "Lasse-Leif - drømmer om sukkermaven" fortæller Lasse-Leifs far, at voksne har en sukkermave og det er derfor, at de må spise alt det slik, de vil. Lasse-Leif holder op med at spise slik, for hvis børn får for meget slik, vokser sukkermaven ikke. I "Lasse-Leif er med far på arbejde" skal Lasse-Leif og Luske-Lise med Lasse-Leifs far på arbejde. Han arbejder på kontor, og det er ret kedeligt, synes Luske-Lise. Men på kontoret er der en kopimaskine, en vandbeholder og en flot rød knap på væggen, der siger larmer, når man trykker på den. Der er udgivet 16 bøger i serien.

Alt går op i en højere enhed i Lasse-Leif-bøgerne, og disse er fuldt på højde med resten af serien. Det er små genkendelige hverdagsoplevelser serveret med et glimt i øjet, masser af charme og i højde med børnene.

Af andre serier i samme stil er fx Alberte Windings serier om "Betty" og "Anker", og Andreas Bræstrup Kirsteins serier om "Pia Linda" og "Poul", fx Poul og far på fisketur.