Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Lasse-Leif og den sidste sut


Beskrivelse


Lasse-Leif på 3 år er holdt op med at bruge sut. Det er svært, og Lasse-Leif snupper sutter fra suttetræet og fra en baby. Men til slut finder mor på råd.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2010

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 21. maj 2010

Billedbog om at holde op med at bruge sut for billedbogslæsere fra ca. 3 år.

Mette Finderup, som vi især kender fra pigeserien om Emmy (senest Emmy - nu med udvoksning (09)), har her begået en billedbog om at holde op med at bruge sut. Lasse-Leif er lige blevet 3 og er holdt op med at bruge sut. Det er svært for ham, især da hans dukke Luske-Lise har én. Lasse-Leif drager ud for at finde sig en sut og stjæler en hel masse fra suttetræet på legepladsen og en enkelt fra en lille baby i en barnevogn. Hver gang griber mor ind, men hun køber dog som løsning til slut en nød-sut, som ligger i skabet, og som L-L kun må bruge i nødstilfælde. Denne lille opbyggelige historie er velskrevet og velfortalt med gode iagttagelser af børns reaktioner. Historien er godt illustreret med farvelagte, livfulde og let karikerede stregtegninger (der passer fint til historien) af bladtegneren Annette Carlsen, som her får sin debut som tegner for mindre børn. Der lægges op til en serie om Lasse-Leif og Luske-Lise.

Der findes over 20 billedbøger på dansk om at holde op med at bruge sut. De nyeste af dansk oprindelse er Willi er sur, 2010 og Katinkas sutter, 2008. Nærværende bog er et udmærket supplement til samlingen, som bliver flittigt brugt.

Fin lille billedbog om at holde op med at bruge sut. Mette Finderup er en god iagttager af børns reaktionsmønstre, og billedbogen er fint illustreret med udmærkede og livfulde farvelagte stregtegninger, som er let aflæselige for målgruppen og passer godt til den lille hverdagshistorie.


litteratursiden.dk

d. 13. mar. 2019

af

af

Line Hoffgaard

d. 13. mar. 2019

Det skønne makkerpar, Lasse-Leif og Luske-Lise, er på jagt efter verdens sidste sut. Et træfsikkert hit for 2-4-årige piger og drenge. Mette Finderups serie om Lasse-Leif og Luske-Lise byder på en ræk...