Bøger / faglitteratur til børn

Lastbiler på arbejde


Beskrivelse


Billedbog om hvordan forskellige lastbiler fungerer, f.eks. sættevogntog, tankbiler, kraner og brandbiler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2010

af

af

Inger Søndergaard

d. 25. nov. 2010

En god fagbilledbog for lastbilinteresserede, der er præget af mange farvefotos og farveillustrationer og handler om et populært emne blandt især drenge. Den kan bruges bredt til oplæsning for børn fra 3 år, som bladrebog i indskolingen og til selvlæsning af børn fra 9 år. Bogen udkommer i en ny serie samtidigt med Biler på vejen.

Efter en kort introduktion om lastbiler beskriver bogen, hvordan forskellige typer lastbiler fungerer: Sættevogntog, tankbiler, kraner, brandbiler, særtransporter, byggepladsens biler mv. Undervejs krydres det af afsnit om lastbilers indretning og udstyr. Bogen er domineret af meget fine farvefotos med en tilhørende kort let tilgængelig tekst, der er i 2 spalter. Det er lastbiler, som vi ser i Danmark, der optræder på billederne. Billederne er skarpe, velkomponerede og velbeskårne, og de ligner lastbilerne fra det virkelige liv.

Forfatter og fotografen bag bogen er kendt for en række lignede bøger. Senest er udgivet flere pegebogs titler i pap om biler bl.a.: Vejarbejde, 2010. Med denne billedfagbog er han tilbage til en målgruppe, som han skrev for i titlen Lastbilbogen, 2002. I den nye serie, som begynder her, er teksten lettere.

Der er mange efterspurgte bøger om lastbiler, heraf flest pegebøger i vores samlinger. I mængden vil denne især gå rent ind hos børn i alderen 6-10 år, der selv om de har lidt svært ved at læse teksten kan øve sig gennem et emne, der interesserer dem.