Latterfuglen er en meget smuk og en meget tragisk bog, skrevet med en forbløffende sikkerhed og viden om menneskesindet. 'Handlingen, en moderne variant af orfeusmyten, er på en raffineret mide kædet sammen med en ornitologisk beskrivelse af latterfuglene, nogle mærkelige og ensomme fugle, der i deres kærlighedsløse flugt og fortvivlede latter er sindbilleder på menneskene. Ligesom i Natsangersken er ensomheden, døden og kærlighedstabet Ryums foretrukne motiver, men Latterfuglen er dybere og mere kompliceret. Der er partier i bogen, som ingen herhjemme gør hende efter, især scenen, hvor hendes Orfeus svigter sin Eurydike, fordi han ikke kan og ikke tør elske hende, er af stor digterisk kraft. Latterfuglen er med sin rigdom på billeder og sit dunkle symbolsprog en krævende bog at læse, men Natsangersken, der heller ikke er for nybegyndere, blev en læsersucces, så det må ikke holde bibliotekerne tilbage fra at købe bogen i rigeligt exemplartal.