Vi kender alle Laurits Tuxen som Skagensmaler, men det Lise Svanholm hér har valgt at trække frem, er hans tid som fyrstemaler, som trods alt beslaglagde en lang epoke af hans ca. tresarbejdsår. Han var den akademiske maler, der ikke vendte traditionen ryggen, men tværtimod forenede den med samtidens krav om fornyelse. Det han nok vil blive husket for er hans følsommenaturstemninger fra Bretagne og Skagen og figurbillederne. Monografien er opdelt i fire store afsnit, Redningsbåden går ud -hvor der fortælles om hans opvækst og studieår, Portræt af OttiliaJacobsen - hér kommer forfatteren ind på hans italiensophold og hans virke som dekorations- og portrætmaler, Fyrstemaleren er det største afsnit og omhandler hans arbejde med det danske og engelskekongehus, Professoren, som afsluttende kapitel, har bl.a. mange uddrag fra Tuxens 'lommebøger' alias dagbøger. Bogen har et stort noteapparat, kildehenvisninger, navneregister, udstillinger,forklaring og fortegnelse over Tuxens elever,værkfortegnelse over 1354 billeder og 24 skulpturer, navneregister til katalog og billedfortegnelse. Øvrige værker, som nogle biblioteker kan have, er:Laurits Tuxen. Ved Viggo Jastrau, 1929 og Laurits Tuxen: En malers arbejde gennem tredsinds-tyve aar fortalt af ham selv, 1928. Over 100 farvegengivelser og enkelte sort/hvide fuldender bogen.Frederiksborg slot i Hillerød har lige åbnet en stor udstilling med Tuxens portrætter og historiemalerier som varer til 25. november og flere af hans billeder kan i øjeblikket ses i Århuskunstmuseum: "Skatte fra zarens hof'.