Parret bag pseudonymet Lars Kepler fortsætter her deres grusomme beretning om det ondeste. Hovedpersonerne er de overlevende fra de tidligere bind i serien. For de mest hårdhudede spændingslæsere med flair for det velskrevne.
"Lazarus" fortsætter hvor Kaninjægeren slap. I Oslo findes en mand dræbt under voldsomme omstændigheder, men som om det ikke var nok, finder man hans fryser fyldt op med ligdele, bl.a. kraniet af kommissær Joona Linnas afdøde hustru. Så må Linna på banen igen, for kan det tænkes, at Jurek Walter, som var gerningsmand i forrige bind, ikke døde af de skud der ramte hans brystkasse til slut? Forfatterparret Andohril graver et spadestik dybere end deres kolleger i deres afdækning af det (eller måske nærmere, den) næsten gammeltestamentligt ondes væsen. Det er ikke vores angst for en ensom smertefuld død vi bliver konfronteret med. Det er langt værre end det.
Forfatterparret Ahndoril, som gemmer sig bag pseudonymet Lars Kepler, er stadig bedre skrivende end deres kolleger. De har en ferm tilgang til plottet, og forstår at holde styr på de mange handlingstråde. Deres egentlige styrke er imidlertid deres evne til at beskrive ondskaben på en måde som får Satan til at falde naturligt ind i vores almindelige skandinaviske hverdag. Det er ikke bare spændende, det er rædselsvækkende.
Stieg Larsson er Ahndorillernes inspirationskilde, men fx Panserhjerte følger også godt med, hvad brutal grusomhed angår.