PS3, Xbox 360. Sportsspil. Der kan vælges mellem en lang række sprog bl.a. dansk. Le Tour de France kan spilles af de fleste. PEGI er 3. Fra 10 år.
Her har vi årets officielle Tour de France-spil til PS3/Xbox 360. Man vælger et hold, en rytter og så er det ellers i gang med 21 hårde etaper, fyldt med strabadser. Som spiller kører man ikke hele etaper, men derimod udvalgte passager. Ud fra kørslen i disse passager, beregnes resten af etapen så. Udfordringen ligger i at administrere sin rytters kræfter. Man beder fx sin rytter om angreb, højere indsats eller tilbagefald. Det kan også være at køre hurtigere på nedkørslerne med styrt som risiko. Alt er en vurderingssag, og chancen for at løbe tør for kræfter er altid til stede. Gør man intet følger rytteren blot feltet efter evne. Man tilkalder også forstærkning fra sine team-kammerater og lave alliancer med andre hold. Etaperne er modelleret efter de faktiske ruter, og krydret med fx publikum og miljø. Grafisk er det dog ikke noget at juble over. En sjov detalje er at man ser sin rytter bagfra og kun kan se sig "over skulderen", uden at få et helt overblik over resten af feltet. Lyden er præget af repeterende musik og hvislen fra cykelhjul mod asfalt.
Le Tour de France er lavet af det samme firma der har lavet de populære Pro cycling manager, der ligner til forveksling, og som har nydt stor popularitet til pc.
Le Tour de France er helt sikkert spillet for Tour de France-entusiasterne. Der findes ikke mange cykelspil til PS3/Xbox 360, så dette lander på en tørt sted. Dog er det ingen nødvendighed i spilsamlingen.