Bøger / faglitteratur

Ledelse på afveje : når magt og indsigt skilles ad


Beskrivelse


Debatbog om ledelse, som kritisk fokuserer på det forfatterne ser som en uheldig udvikling, at ledere centrerer deres magt samtidig med de mister indsigt i den virksomhed og de processer de har til opgave at lede. For dig med interesse i moderne ledelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 6. jan. 2021

Debatbog om ledelse, som kritisk fokuserer på det forfatterne ser som en uheldig udvikling, at ledere centrerer deres magt samtidig med de mister indsigt i den virksomhed og de processer de har til opgave at lede. For dig med interesse i moderne ledelse.

"Kernen i problemet er, at ledelsen mangler jordforbindelse, det vil sige en dyb indsigt i den virkelighed, som dens beslutninger påvirker." Sådan skriver de to forfattere indledende. Bogen er i tre afsnit. Første afsnit hedder: "Erfaringer fra arbejdslivet". Her tager forfatterne udgangspunkt i egne erfaringer og lister 5 problemkomplekser som de selv har oplevet hos ledelsen af universiteter, hos SKAT, i sundhedssektoren, hos IBM og A. P. Møller - Mærsk. Andet afsnit har overskriften "Fælles dårligdomme". Her analyserer forfatterne videre på problemkomplekserne fra første afsnit fx med overskrifter som "Ukyndig offentlig topledelse", "Trusler mod fagligheden" og "Magtdistance". Tredje afsnit hedder "Er der håb om en bedre fremtid?" og rummer forfatternes ideer til, hvad der konkret kan gøres ved den ledelsesmæssige problemstilling. Forfatterne mødtes for 40 år siden på cand.polit studiet og skriver denne bog sammen ud fra erfaringer fra deres arbejdsliv.

Tankevækkende, velskrevet og velargumenterede debatbog med gode bud på, hvordan ledelse, magt og indsigt spiller bedre sammen.

Inspirationsbog om lederrollen er fx Andre menneskers penge og andre menneskers liv.