"Natasja er så patois og reggae, som man kun er i Kingston, når hun med lethed bladrer rundt mellem løse stiløvelse og letantændelige pletskud inden for dub, reggae og dancehall på de engelsksprogede plader. Men det er hendes hjemstavnsalbum om det danske frisind, om personlige grænser og den generelle opsang til alle reaktionære samfundsmønstre, der står tilbage som hovedværket ... De egentlige nyheder i bokssættet er samlet på en fjerde vinyl. Mellem de hits, hun gæstede (Bikstoks 'Cigar' og 'Hængekøjen' med Ufo Yepha), finder man sange fra No Name Requested og uhørte numre som Natasjas oversættelse af sin 'Bonfire' til 'Mit bål brænder ned' samt Djosos Krost-tracket 'Cover Me' i nyt, sommermildt og mindre dubbet remix. Det er alt sammen godt uden at være overvældende. Som jeg sidder et årti senere og lytter mig gennem sangene fra Natasjas korte liv, står det klart, at nutidens caribiske og latinfarvede rytmer på hitlisterne ville have passet hende perfekt. Natasja villeværeen stjerne i streamingens tidsalder.I stedet er hendes to musikalske udbrud samlet i en ravklump af en boks fuld af protestsange, ømhed for andre og springende livsgnister, man stadig kan mærke".