Forfatterene er allerede kendt for nogle fortrinlige sløjd- og hobbybøger, og i denne flotte og gennemarbejdede bog om trælegetøj til små og store børn fortsættes på samme måde med nye ogklassiske modelforslag og grundige og inspirerende beskrivelser al værktøj, arbejdsmetoder og materialer. Hvor andre bøger om hjemmelavet legetøj lægger op til anvendelse af (fyrre)træ i færdigedimensioner, bruges her udskæringer af mange forskellige træsorter, og samlinger og finish på de (på farvefotos og projektionstegninger) viste modeller er på et højt håndværksmæssigt niveau.Modellerne er variationer over gamle kendinge - legevogne, trædyr, spil - måske bogens eneste minus, for efter mine erfaringer har kæpheste, damplokomotiver og gravemaskiner, der ikke kan grave,ikke så meget at sige børn i dag. Men de fleste af de viste legetøjsmodeller er skam gedigne og anvendelige, og med den forbilledlige vejledning vil de kunne kopieres og tilpasses egne ønsker afalle voksne og store børn medkendskab til de grundlæggende sløjdteknikker.