Når Chitauri rumvæsner eller Ultrons robothær truer menneskeheden, står et hold superhelte klar til at møde dem. Thor, Iron Man, Captain America, Hulk, Black Widow og en hær af andre superhelte venter blot på at du giver ordren "Avengers assemble". Fra ca. 6 år.
Avengers bygger videre på LEGOs spilformel. Handlingen er primært baseret på de to Avengersfilm, men med inspiration og baner fra de to Captain America-film, Iron Man 3 og Thor: The Dark World. Med New York som en åben HUB verden, hvorfra missioner kan vælges, ledes spillerne igennem lineære baner, hvor de alene, eller sammen med en ven, skal styre to superhelte, løse simple opgaver, banke fjender og bygge med LEGO. Som noget nyt kan de to superhelte lave unikke angreb sammen. Da der er 200 karakterer at spille, bliver det til en del unikke angreb at prøve.
Avengers byder ikke på noget nyt under solen i forhold til de foregående spil, til gengæld er det et helstøbt og solidt LEGO-spil, som vi kender dem. Solid action og puzzles, der er balanceret så selv familiens yngste kan være med, kombineret med et overflødighedshorn af superhelte og referencer til seks Marvel film. Spillet er et af de flottere LEGO-spil, selvom banedesignet er meget lineært. Pegi 7.
LEGO Avengers er i nabolaget af at være det 15. LEGO-spil bygget over samme formel. Det deler dog flest ligheder med Lego Marvel super heroesLego Batman 2 - DC super heroes (Playstation 4) og Lego Batman 2 - DC super heroes (Playstation 3)LEGO Avengers er i nabolaget af at være det 15. LEGO-spil bygget over samme formel. Det deler dog flest ligheder med Lego Marvel super heroes (Playstation 4) og (Playstation 3).