Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Leif vender tilbage


Beskrivelse


I skolen spiller Leif Gameboy i stedet for at øve skrivning. To piger provokerer, men det er Leif, der bliver sat ud på gangen for at køle af. Hvordan kommer han på en sej måde ind i klassen igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2005

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 3. maj 2005

Anden bog i den nye serie med Leif. I denne bog har Leif stadig problemer med kammeraterne og læreren. Leif gider ikke øve skrivning og spiller i stedet gameboy. To af pigerne provokerer ved at prikke ham på ryggen, så Leif "kommer til" at vælte deres bord ned over dem. Leif får - som sædvanligt - hele skylden og bliver sat ud på gangen for at køle af. Han keder sig og ved ikke, hvordan han skal komme ind i klassen med værdigheden i behold. Det lykkes ham dog at gøre sin entré gennem vinduet i bedste Superman-stil! Mange drenge, men også piger, vil have fornøjelse af at stifte bekendtskab med en ballademagers problemer. Historien er meget realistisk og kan udmærket lægge op til en fælles snak i klassen. For mange børn vil det være befriende og overraskende at se "klassens frække dreng" fra en ny synsvinkel! Layout er som i den første bog, hvor illustrationerne på fornem vis understøtter teksten. Bogen kan selvlæses fra 2.-3. klasse (8 år). Forsiden viser den seje Superman-Leif på et bord omgivet af sine måbende og sure klassekammerater.