10 fortællinger om at vokse op som dreng i provinsen i 1960'- og 70'erne. Primært for mandlige læsere.
Fortælleren er en dreng, og han beretter om byens personer, skandaler og begivenheder. Vi møder Auto-Allan, der bliver borgmester, Knæk-Pølse, der var kriminel, men nu har byens pølsevogn og mange flere. En dag kommer nudisterne til byen, hvilket dykkerklubben ikke er begejstret for og det er ikke den eneste dramatiske begivenhed.
Drengen beretter om de mange interessante personligheder, begivenheder og skandaler, der er i den lille provinsby. At lade fortælleren være et barn, lykkes godt. Byen er unavngiven, dog med indikation af at det er Silkeborg. Sproget er udpræget talesprog i en grad, der gør at man som læser indimellem kan miste overblikket. Det er dog også med til at gøre bogen troværdig i forhold til fortælleren. En del af fortællingerne står uforløste hen, hvilket der kan være læsere, der ikke synes om.
Der er kommet en del bøger om det at vokse op i provinsen i denne tidsperiode. Her kan blandt andet nævnes OplandByen og verden. Thomas Thurahs bog ligger også op ad Byen og verden, hvor spændingen ligger mellem provinsbyens pæne overflade og de små eller større dramaer, der udspilles under overfladenDer er kommet en del bøger om det at vokse op i provinsen i denne tidsperiode. Her kan blandt andet nævnes Opland. Thomas Thurahs bog ligger også op ad , hvor spændingen ligger mellem provinsbyens pæne overflade og de små eller større dramaer, der udspilles under overfladen.