Forlagets lejrskoleserie udvides med denne titel, der giver en introduktion til Nordjylland incl. Læsø som lejrskolemål. Bogen omtaler områdets geografi, historie, natur, spændende lokaliteterog seværdigheder samt kunstnere med tilknytning til Skagen. Mange af afsnittene indeholder forslag til både kollektive og individuelle aktiviteter. Bagest i bogen er der oversigt overturistbureauer, museer og samlinger, busselskaber, supplerende litteratur og AV-materialer, stikordsregister samt et landkort. Det er en informativ og tiltalende håndbog, der kan være et godtredskab i forbindelse med planlægning og gennemførelse af lejrskole i landsdelen. Den 3-4 spaltede tekst, der ledsages af et omfattende billedmateriale bestående af farvefotos, tegninger og kort,kan selvlæses fra 5.-6. kl. Der findes enkelte bøger om Nordjylland af nyere dato, men de har ikke samme karakter som den foreliggende. Den kan primært anvendes som et praktisk hjælpemiddel forlærerne, men den kan også bruges sombaggrundsstof for eleverne fra 6. klassetrin og opefter i skoleforløbet.