Bøger / skønlitteratur / krimi

Leon


Beskrivelse


Krimi. Den unge politimand Zack kæmper en hård kamp med sine egne dæmoner, men en film med en lille dreng der sidder spærret inde i et bur, kan han ikke ignorere. Er det kidnapperen man ser et glimt af - i løvedragt?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2015

af

af

Helle Winther Olsen

d. 16. okt. 2015

Et kulsort kig ind i den stockholmske underverden der syder af stoffer, vold, drab og børnemishandling som presser politikorpset til det yderste. Ikke mindst politikommissær Zack som kæmper med sit narkomisbrug. For læsere der magter de barske krimier.

Den unge politikommissær Zack er om muligt i endnu dårligere forfatning end i det første bind . Stoffer, raves, våbenbrug og kriminelle barndomsvenner er på nippet til at gøre ham uarbejdsdygtig, men en god makker dækker over ham. En ubegribeligt voldsom sag om kidnapning af flygtningebørn, mishandling OG drab der ser ud til at blive begået af en mand i løvedragt, sætter politistyrken på den anden ende. Ikke mindst da det første barns tilfangetagelse bliver live opdateret på en film der sendes til både politi og medier. Motivet skal søges i et kynisk spillefirma der ingen midler skyr i deres pengebegær. Ej heller russisk roulette.

Det bliver ikke mere barskt og voldsomt på den skandinaviske krimiscene. Det flyder kulsort og voldsomt ud af forfatternes pen, men de formår i den grad at skrue en pageturner sammen, hvor læseren skiftevis må spærre øjnene op - og lukke dem hurtigt i.

Læserne skal findes mellem yndere af Stig Larsson og Jens Lapidus, som begge fortæller om vold og kriminalitet i Stockholm og udfordrer stereotyperne good og bad guys. Men Kallentoft & Lutteman signalerer en yngre stil med deres hovedperson Zack.


litteratursiden.dk

d. 5. nov. 2015

af

af

Arne Larsen

d. 5. nov. 2015

Selvstændig fortsættelse til ’Zack’. Denne serie er måske nok noget af det mest mørke og dystre for tiden. Romanens action og spænding kombineret med isnende uhygge fungerer perfekt. Kallentofts nye s...


Berlingske tidende

d. 9. jan. 2016

af

af

Merete Reinholdt

d. 9. jan. 2016