Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Leonardo - geniet fra Vinci


Beskrivelse


Om den italienske maler Leonardo da Vincis (1452-1519) liv og hans værker indenfor for bl.a. kunst, videnskab og opfindelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2014

af

af

Jesper Holtoug

d. 10. dec. 2014

Leonardo da Vinci har malet Mona Lisa - hende med det hemmelighedsfulde smil. Men han har lavet meget mere end berømte malerier. Læs om en genial mand, der virkelig var forud for sin tid. Især god til aldersgruppen 11 til 15 år.

Fagbog om én af de største kunstnere, som verden har kendt - geniet Leonardo da Vinci. Han er ikke bare en af de mest kendte kunstmalere i historien, han var også videnskabsmand, opfinder, musiker og meget mere. Han er måske et af de største genier i verdenshistorien. Bogen beskriver flere sider af Leonardos liv og man får samtidig et indblik i den tid, han levede i - den periode man kalder renæssancen.

Interessant fagbog om en virkelig interessant person, et menneske, som man vist aldrig bliver træt af at beskrive og lave historier om. Bogens emne er måske ikke så let at forstå, men selvom teksten er tæt, er den faktisk ikke så svær igen, og de mange billeder hjælper helt klart på forståelsen.

Der findes mange fagbøger for 11-15 år om Leonardo da Vinci, eksempelvis den fine Leonardo da Vinci for børn, som har mange af de samme billeder under behandling, men den sidste er noget større af format og rummer også en cd-rom med spil, billeder mm.