Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Leonhardt er en underlig dreng


Beskrivelse


Den underlige og ensomme Leonhardt med fiskefjæset tager på en eventyrlig rejse for at finde en perle fra en blåmusling. Måske kan han med den imponere de nye drenge på feriekolonien?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2019

af

af

Marion Tirsgaard

d. 7. juni 2019

Eventyrlig børnebog om Leonhardt, der for at få en ven, drager afsted for at finde en perle fra en blåmusling. Til eftertænksomme børn fra 10-12 år.

Leonhardt vil gerne være venner med de nye drenge fra feriekolonien, men de andre børn siger, at Leonhardt har et fiskefjæs. Hvis han skaffer en perle fra en blåmusling, vil drengene måske være venner med ham? Leonhardt drager ud på en eventyrlig rejse, hvor han møder væsner fra havet, der lærer ham om livet og gør ham klogere på sig selv og alle de falske forestillinger, som forhindrer ham i at få venner. Bogen har sort-hvide grafiske illustrationer, der minder om linoleumstryk.

En velskrevet fantasifuld fortælling om en ensom dreng, der mangler selvværd og som efter en eventyrlig rejse vender hjem som en dreng, der tror på sig selv. Sproget er gammeldags, hvilket passer godt til det eventyrlige afsæt. Desværre bliver bogen flere steder for kryptisk og snørklet i dialogen, og den sympatiske morale bliver meget symbolladet. De grafiske illustrationer giver et særpræg, der klæder bogen.

Stemningsmæssigt minder den lidt om klassikeren Den lille prinsDe hæslige fem, hvor hovedpersonen også drager ud på en rejse og vender klogere tilbage. Af andre bøger, der handler om ikke at tro på sig selv er fx De hæslige femStemningsmæssigt minder den lidt om klassikeren Den lille prins, hvor hovedpersonen også drager ud på en rejse og vender klogere tilbage. Af andre bøger, der handler om ikke at tro på sig selv er fx .