Det er en stor, gennemillustreret engelsk pottemagerbog, som her oversættes til dansk. Der er først et meget kort indledende afsnit om pottemagerkunstens historie (keramik, fajance, porcelæn),en beskrivelse af de forskellige typer ler og de kemiske forudsætninger for lerets omdannelse til lertøj. Der er også et godt afsnit om værktøj og værkstedsudstyr. Herefter følger bogens hoveddel -gennemillustrerede afsnit om forskellige teknikker: modellering, formning uden drejeskive, rulleteknik (pølse-), arbejde med plader, formning på drejeskive, overflade (bemaling og glasur) samtbrænding. Bogen er illustreret med tydelige trin-for-trin farvefotos af arbejdets gang med en ting (men aldrig det færdige resultat). Det er mest krukker og skåle, der arbejdes med. Sprogligt erdet en meget koncentreret tekst, og hver eneste sætning er sprængfuld af oplysninger og gode råd om alt, hvad man kan komme ud for. Det nævnes også, hvor begyndere kan være med, og hvor man må haveøvet sig for at få etgodt resultat. Videnmængden i teksten er så koncentreret og detaljeret, at bogen virker upersonligt tør. men den er en guldgrube af oplysninger. Der er ikke litt.henv., men etregister. Bogen er et fund for den ivrige amatør, som tørster efter detaljeret grundviden.