Bøger / faglitteratur

Lev livet langsomt


Beskrivelse


Første bog fra den begyndende Langsombevægelse. Et mix af anekdoter, reportage, førstehåndsoplevelser, historie og intellektuel forskning forklarer, hvorfor verden blev så hurtig og hvorfor det at sætte farten ned kan give bonus i alle livets aspekter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2006

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 19. juni 2006

Jeg vidste ikke, der var noget, der hed "Langsombevægelsen", før jeg stødte ind i bogen her, som gør opmærksom på denne sympatiske trend. Langsombevægelsen er ikke en fasttømret organisation med hovedsæde, struktur og hjemmeside. Det er derimod et fænomen, som manifesterer sig indenfor forskellige områder. Slow food-begrebet fx kender vi alle mere eller mindre. Bogen indleder med at gøre rede for tempo-opskruningen i historisk perspektiv, hvorefter forfatteren bevæger sig ind på forskellige områder, hvor langsomheden er begyndt at tage form som en bevidst forholden sig. Det gælder indenfor mad som sagt. Der er opstået byer, hvor langsomhedens ideologi danner et værdigrundlag. Langsom sex. Langsomt arbejde og langsom fritid. Det bedste ved denne langsomhedsideologi er, at man ikke behøver være langsom hele tiden. Det er en modbevægelse mod den tiltagende fart, vi er underlagt i den økonomisk velstillede del af verden, hvor tid er penge, og det drejer sig om at nå mere og mere på kortere og kortere tid. Langsombevægelse handler om at kunne styre tiden i modsætning til at lade sig styre af tiden. Det er en dejlig bog med et sundt budskab. Den er fyldt med godt humør, sunde afbalancerede betragtninger og gode historier. Forfatteren er journalist og bor i London, men er stærkt tiltrukket af langsomhedens Mekka - Italien.


Kristeligt dagblad

d. 16. juni 2006

af

af

Dorte Remar

d. 16. juni 2006


Berlingske tidende

d. 14. juni 2006

af

af

Jens Andersen

d. 14. juni 2006