Der kan være noget melankolsk resignerende over ABs romaner. Lewis Percy er fraset den handlekraftige slutning, der bryder fatalismen, ingen undtagelse. Her er tale om en udviklingsroman, hvortitelpersonen, en ængstelig forskningsbibliotekar, følges fra sit ca. 20. til det 40. år. Hans konforme liv og kølige ægteskab følger en tilsyneladende uafvendelig vej, ligesomforskningsbibliotekaren for Gud ved hvilken gang skal være indbegrebet af en kedelig profession ! Men moderens død tvinger først kombineret med ægteskabets forlis og et senere uventet tilbud om etgæsteprofessorat i USA Percy ud i et eksistentielt valg. AB skaber gennem Percys bevidsthed gode persontegninger og et fint mandeportræt, der primært tjener til at sætte fokus på essentiellespørgsmål om kønsforskelle, livsfordring og livsindhold. Så selvom der lurer ferskhed, uforløsthed og stedvis rigelig medfortolken i selve beskrivelsen af den latente lidenskab og oprørstrang, erher nærmest på trods af den nedtonede,roligt rytmiske handling tale om en velskrevet og vedkommende roman med appel til vel et overvejende modent publikum, der ynder det uforcerede psykologiskestudie, skrevet med den sproglige og stilistiske sikkerhed, der kendetegner så mange engelske forfattere.