Den vesttyske historiker Helmuth Dahmers bog falder i to dele. I den første gives en indføring i psykoanalysen som samfundsteori. Dahmer fremstiller de freudske tanker som udgangspunkt for et bestemt syn på den sociale enheds funktionsmåde. Anden halvdel er en historisk redegørelse for og en diskussion af konfrontationen mellem psykoanalysen og marxismen. Denne redegørelse er formet som en kronologisk gennemgang af de marxistisk orienterede freudianeres forsøg på før 2. verdenskrig at bringe den freudske og den marxistiske samfundsteori i samklang. Det er bl. a. beretningen om Wilhelm Reich og Erich Fromm. Det er et overordentligt grundigt og omfangsrigt værk, som virker gennemarbejdet med udførlige noter og litteraturhenvisninger, som også registrerer danske oversættelser af de tyske og engelske værker. Det er samtidig et meget svært tilgængeligt værk, som forudsætter kendskab til de psykoanalytiske og marxistiske videnskabelige termer, især for første halvdel af bogensvedkommende. Anden halvdel føles værdifuld fordi vi ikke på dansk har en så grundig historisk oversigt over skismaet psykoanalyse/marxisme, hvis teoretiske baggrund vi har fået belyst i et par tidligere Rhodos-udgivelser.