Lieder

"Der mangler nok lidt energi og humør midt i al denne sjælsgranskende introspektion, men stadig er der masser at komme efter, hvis man bare indtager det i doser, for Damrau er en vidunderlig sanger med et kalejdoskopisk farvespektrum og en gribende fraseringsevne. Hun kan synge det smukkeste pianissimo med følelserne uden på tøjet, så man mærker den der rislen, men også være dramatisk kvalfuld, så det gør ondt ... Store sager".

Læs anmeldelse

"Skønt dette er koncertoptagelser ... er de musikalske resultater skønne og til dels dejligt overraskende ... Damrau har både lys og sødme, og ... Christian Thielemann leverer orkesterakkompagnementer, der aldrig er mindre end fængende, for en sanger, der har den rette stemme til disse lieder. Hun er fremragende, når hun folder talentet ud og lader Richard Strauss' notoriske glæde ved at skrive for sopran resultere i fuldbåren liedkunst ... Mange glimt af en fascinerende Strauss-stemme".

Læs anmeldelse

"Enhver sangerinde vil misunde hendes højde ... At stemmen sommetider savner vitaminer nede i dybden, betyder heller ikke noget. Men gid hun havde gjort Strauss' lange toner mere spændende ... Der kan kort sagt ske for lidt på Dianas jagtmarker. Altså lige indtil hun synger den næste høje tone og man glemmer al kritikken igen".

Læs anmeldelse

"Hendes 'Zueigning' sidder lige i skabet. Begge er fremragende ledsaget. Inger Dam-Jensen endda af den internationale stjerneakkompagnatør Malcolm Martineau, der for ti år siden, er det vel efterhånden, lavede et tilsvarende, virkelig anbefalelsesværdigt Strauss-album med Barbara Bonney på Decca".

Læs anmeldelse

"Amerikaneren Thomas Hampson ... med de fintmærkende stemmebånd [nøjes] ikke med at cirkle rundt på jorden mellem vinternætter og morgenstemninger. Han tager også svinget ind til de store, smertefulde følelser ... Spændvidden i de 18 lieder er bemærkelsesværdig, selv om Hampson på intet tidspunkt jagter de store effekter. I stedet lader han de små kontraster bygge kulminationerne op".

Læs anmeldelse

"Hans måde at synge på er på en gang for kedeligt redegørende og for voldsomt blafrende. Den noble amerikaner kan ikke helt skjule sin amerikanske accent i Strauss' tyske lieder, og det er, hvad det er. Men dykker man ned i de mange nattesange på hans Straussalbum, udstilles det allerede med den enkle ' Die Nacht', at stemmen er for stor til formålet".

Læs anmeldelse

"The tone at first is one of straightforward intimacy ... This is a rich, almost heroic voice, modulating its way with seeming effortlessness through the bigger numbers at the heart of the recital ... If you like your Strauss done without apparent fuss or overt word-pointing, there's nothing else to fault here".

"Vurdering: Tipp" - "Isokoski gestaltet dies mit perlmuttfarbenem Timbre subtil, differenziert, geschmackvoll, wunderbar auf dem Atem phrasiert, vereinigt Textdeutlichkeit mig vorzüglicher musiklischer Linienbilding".

"The Bavarian soprano is a delectably light, idiomatic Straussian, and the covered, pearly underside of her voice is the perfect instrument with which to recreate the secret moments and intimacy of the songs she has selected here".

"Umso mehr imponiert die grosse, von innen her aufgebaute Ausdrucksspannung von 'Befreit', wo Christiane Oelzes Sopran bei aller Zartheit förmlich zu glühen scheint".

"Vurdering: BBC choral song choice" - "What wins this disc the five stars are the facts that Damrau, singing in her native German, is poised ideally between dreamy haze and Schwarzkopfian fussiness".

"Man könnte denken: Warum wieder diese bekannten Strauss-Lieder? Dann hört man den australischen Tenor Steve Davislim und weiss sofort: Darum! ... Die heutige Hamburger Chefin Simone Young versteht es, der Musik von Strauss eine Vielzahl individueller Klangfärbungen abzugewinnen".

"Mit glasklarer Tongebung und auch in den Höhen sicher geführtem Sopran, mit sicherer Stimmführung auch bei kleinen Trillern, mit perfektem Legato und mit Mut zum Spitzbübischen ... Camilla Tilling, die opern-erfahrene schwedische Sopranistin, hinterlässt auf ihrer ersten Solo-CD einen überragenden Eindruck ... Paul Rivinius ist mehr al ein aufmerksamer Begleiter, er ist ein gleichberechtigter Partner".

"Camilla Tillings stemme er i sig selv spændende. Dens frie, lette svæv og naturlige stænk af vemod er en nydelse Den indledende 'Rote Rosen' gør hun perfekt, og Strauss' rørende sang om kærlighed efter døden, 'Allerseelen', tackler Tilling, så det gyser. Både på grund af tekst og vokalbehandling. For ofte er der imidlertid noget kalkuleret over Tillings forsøg på at bruge sin smukke stemme til tekstfortolkning. Nogle gange lykkes det slet ikke".

"Der jungmädchenhafte Sopran von Maria Bengtsson ist, so fragil er im Ausdruck schon mal wirken kann, ein sicher geerdetes Organ ... Was die Sängerin in besonderem Masse auszeichnet, ist freilich ihre eminente Piano-Kultur, welche nicht zuletzt bei kursen Akzenten ... Wirkung macht ... Die Strauss-Anthologie wird einfach zur Droge. Diesen Eindruck verstärkt die nuancierte, quecksilbrige Begleitung durch die Pianistin Sarah Tysman".

"Hampsons stemme rummer her som 58-årig fortsat en rigdom af facetter og styrke. Hans tolkninger udtrykker både tekstens klarhed og liedernes musikalske værdier. Trods som fremtrædende formidler af ikke mindst tysksproget musik skinner en ikke mundret tekstfortolkning igennem ... Tolkningerne antager karakter af oplæsning og kedsommelighed sniger sig ind".

"Der Stimme Thomas Hampsons besitzt nach wie vor jugendliches Flair, seine akzentfreie Artikulation und musikalische Sensibilität sind vorbildlich".

"Wenn Jonas Kaufmann Strauss-Lieder singt, klingt jede Phrase spannend, erfüllt, erregt - auch wenn nicht alle Gold ist, was seine tenoralen Stimmbänder zum Gläzen bringen ... Helmut Deutsch ist ihm ein ebenso temperamentvoller wie sensibler Partner".

"Seine ausgesprochen jünglingshafte Tenorstimme, die ihn auch Schuberts "Hirt auf dem Felsen" problemlos interpretieren lässt, kommt nicht nur dem einleitenden "Ständchen" zugute, sondern bewahrt die Strauss-Lieder insgesamt vor grfährlicher Saccharin-Übersättigung".

"Soft, inward rapture for Ständchen is Behle's excellent starting point ... The voice touches lightly and never sentimentally on the piano melody so gracefully sung by the subtle Oliver Schnyder. An easy confidentiality never allows over-inflection here. Behle has licence to do all the dynamics and colours ... A tenor with a candid, easy approach all his own".