Selvbiografisk skildring fra næsten 20 år med spiseforstyrrelser og andre psykiske problemer. Bogen formidler indsigt i, hvordan en psykisk syg ung kvinde søger tryghed i selvskadende adfærd og den lange vej mod helbredelsen. Henvender sig til alle interesserede voksne og unge fra 15-16 år.
Som teenager gik K.K. til lægen med depressive tendenser og blev sendt hjem med besked, om at hun bare skulle tage nogle kilo på, det ville hjælpe på humøret. De næste mange år i behandlingssystemet følger samme opskrift, og K.K. gør alt hvad hun kan for at bevare kontrollen. Anoreksien udvikler sig til bulimi og anden selvskadende adfærd, og først 20 år senere har sygdommen sluppet taget. K.K. arbejder nu som terapeut/coach, konsulent m.v. og har kunnet droppe sin førtidspension. Bogen er velskrevet og illustreret med forfatterens egne stemningsfulde, mørke tegninger. Læsevenligt tryk og nydelig, men ikke specielt sigende forside.
Bogen adskiller sig egentlig ikke væsentligt fra andre selvbiografske beretninger om psykisk sygdom og spiseforstyrrelser, men dokumenterer i dagbogslignende afsnit forfatterens udvikling gennem 20-25 år og fokuserer primært på sygdomssymptomer og behandling. Personlige forhold i øvrigt vægtes ikke.
Intens dagbogslignende skildring af forfatterens ca. 20 år med spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser. Bogen formidler en indsigt i, hvordan den syge søger tryghed i sygelig adfærd, og hvordan sygdomsforløbet gradvist ændres og bevæger sig mod sin afslutning.