Bøger / skønlitteratur til børn

Lili laver cirkus


Beskrivelse


Billedbog. Lili er med mormor i cirkus og ser en hund gøre kunster. Hjemme igen synes hun, at Vovvov også skal være en cirkushund.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2016

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 26. jan. 2016

Et herligt gensyn med den foretagsomme Lili og hendes elskede hund Vovvov. To dejlige billedbøger for børn fra 2 år.

Bog nr. 12 og 13 om Lili. I "Lili er i cirkus" er hun med mormor i cirkus og ser en hund gøre kunster. Det må straks prøves af på Vovvov, da hun kommer hjem. Men den, der bliver træt er Lili, for det er hende, som skal vise Vovvov, hvordan man gør. I "Lili går i zoologisk have" er hun igen på udflugt med mormor og sammen ser de en masse spændende dyr. Men der mangler et helt særligt dyr, som kun findes hjemme hos Lili. Bøgerne er lavet over samme læst som de andre bøger om Lili. Den første hed: Lili elsker mad. Bogens makkerpar kender vi fra mange andre børnebøger.

To små perler, som udover at fortælle en enkel handling, også kan bruges til dialogisk læsning og samtale om farver, tillægsord og begreber. Jeg har i forvejen en svaghed for illustrators energiske streg med de klare farver, som træder tydeligt frem på bøgernes helt hvide sider. Figurerne er fulde af liv og charme og kan kunsten at tale med øjnene, og hundepølsen Vovvov er ikke til at stå for.

Lili er, udover at være helt sin egen, i familie med "Jeppe-bøgerne" fx Jeppes potteIb kan godt lide pølser og bøgerne om Ib Ib kan godt lide pølser, fordi de har humoren og de skæve illustrationer til fælles. Men jeg kan sandelig også se noget af hende i Melchiors dejlige bøger om Rita og KrokodilleLili er, udover at være helt sin egen, i familie med "Jeppe-bøgerne" fx Jeppes potte og bøgerne om Ib , fordi de har humoren og de skæve illustrationer til fælles. Men jeg kan sandelig også se noget af hende i Melchiors dejlige bøger om Rita og Krokodille.