Til børn og unge fra 12 til 15 år. Kan bruges som frilæsning, eller til klasseundervisning med en modig dansklærer som ordstyrer.
Lilian går i sjette klasse, har lige fået bryster, og hun passer ofte Lukas på 4 år - Hendes lille "marcipan-kæreste". Lilians veninde Lulu tror, at Lilian er sammen med Laust fra ottende, når hun passer Lukas. Laust sender sms'er til Lilian, og han har spurgt, om de skal være kærester. Men Lilian vil hellere være sammen med Lukas. Det er mere trygt. Hun vasker Lukas og trykker ham ind mod sine bryster, og hun trækker ham i tissemanden og siger, det er sengetid. Hun giver ham mange kys. En dag tager hun selv tøjet af og går med ham i bad. Lukas siger dut, dut og prikker hende på brysterne. Da Lukas' mor kommer hjem sidder Lilian og græder og siger, at hun ikke kan passe Lukas mere. Da hun går hjem, skriver hun til Laust, at hun gerne vil mødes. Illustrationerne er tegnede, og farverne rød, brun og sort er dominerende. Ansigterne er store og let fordrejede. Bogen er let at læse og sat op som en letlæsningbog.
Der findes ikke i forvejen letlæsningsbøger, som handler om spirende sexualitet og den usikkerhed og eksperimentering, som den er forbundet med.
I en tid, hvor mange har berøringsangst med alt, hvad der potentielt kunne henføres til incest, er bogen et forfriskende pust til at tale om forskellige former for kærlighed og grænserne for, hvad der er rigtigt og forkert. Lilian "øver" sig på Lukas, som bare griner af det hele, men hvor går grænsen?.