Liliane har en hemmelighed. Hun kan tale med dyr, og indtil nu har det kun været til besvær. Hun starter på en ny skole, mon hun kan bevarer sin hemmelighed? For 9-11 år.
Man skulle tro at det ville være rigtig sjovt, at kunne snakke med dyr. Men for Liliane er det også til besvær, især i skolen. Hun er startet på en ny skole og prøver at holde sin fantastiske evne hemmelig. Men det bliver svært, især da klassen skal på skoleudflugt i Zoologisk Have, men måske får hun hjælp fra uventet kant? Første bind i en serie.
Det er godt selskab at være sammen med Liliane og hendes familie. Historien om Liliane er sjov og kommer samtidig rundt om emnet mobning på en fin måde. Bogens forside er indbydende og farverig, med Liliane i centrum omgivet af dyr og blomster. Hvert kapitel starter med en lille vignet og har desuden flotte sort/hvide illustrationer gennem hele bogen. Bogen egner sig godt til oplæsning, men kan også fint være egen læsning, da den et let at læse med sin forholdsvis store skrift.
Hvis man kan lide at læse om dyr, kan man også læse serien om "Dyrepatruljen". Den foregår på en rideskole, men de to første bind handler om andre dyr, der er i knibe. Den første i serien hedder Hunden på klippen.