Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lille Asmodeus


Beskrivelse


Lille Asmodeus hører til hos de underjordiske. Han har hale og horn. Men han vil ikke drille og være ond. Hans far er utilfreds med ham. Kun hvis han vinder et uskyldigt menneskses sjæl, vil hans far tage ham til nåde. Men på jorden er alt anderledes og Asmodeus har det svært.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 1999

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 27. sep. 1999

Den lille oplæsningsbog indeholder en stor og anderledes historie om at finde sin plads og mening. Som i flere af Stark & Höglunds tidligere bøger udspiller den sig i et fabulerende grænseland mellem eventyr og mytologi. Der er fantasi og eventyr i hændelserne, men de skaber et univers for læseren at forholde sig til. Bogen har ikke nogen snæver målgruppe. Den er dog mest til oplæsning og uddybende samtale inden og omkring skolestarten, men er også til selvlæsere fra 3.-4. klasse. I et varieret, underspillet sprog med en humoristisk tone fortælles bredt beskrivende med troværdige replikker om Asmodeus, en stakkels djævleunge, der ikke tror meget på sig selv og sine egne evner. Han sendes på dannelsesrejse op på Jorden for at formå et opblæst og dumt menneske til at aflevere sin sjæl. Efter flere mislykkede og medynkvækkende forsøg, får han en pige til at love sin sjæl bort. Men da de sammen vender tilbage til Helvedes dyb, vil hans Satan af en far ikke tage imod den, fordi den er givet for at kunne gøre godt mod andre. Historien kommenteres og suppleres dygtigt af helsides billeder og mange mindre vignetter. De er ganske primitivt tegnede men er fantasifulde og overraskende i både indhold og farvelægning.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 1999

af

af

Else Lerche

d. 27. sep. 1999

Ulf Stark spiller på et bredt register. Min ven sheiken i Stureby 1995 ligger i den humoristiske ende, Hunden, som smilede 1995 i den sørgelige. Altid fortæller han solidarisk med barnet og dets følelser. Det gør han også i den urovækkende højtlæsningsbog, der ender i positiv forløsning, som det gør i eventyrstilen, bogen har mindelser om. Bogen har flere planer og tolkningsmuligheder. Børn fra 6 år og voksne vil nok opleve noget forskelligt og det sætter samtalen i gang. Lille Asmodeus hører til blandt de underjordiske, en lille djævel med hale og horn. Men han opfører sig ikke djævelagtigt. Hans far er utilfreds med ham, og sender ham til jorden. Vinder Asmodeus et menneskes sjæl til faren, bliver han taget til nåde. Efter flere forgæves forsøg og en del prøvelser møder han Kristina. Hun vil give sin sjæl for at redde sin syge bror. Men vil Asmodeus tage imod? Det er bl.a. en udviklingshistorie, hvor oplevelser af det onde og det gode får indflydelse på Asmodeus valg og frigørelse. Det levende, varierede sprog udtrykker i fin variation stemningerne i bogen. Anna Höglunds spændende, atmosfærefyldte illustrationer er med til give urovækkende, mørke fornemmelser. De spiller med og digter videre på historien. Det ses også i forsiden.


Weekendavisen

d. 3. dec. 1999

af

af

Pernille Stensgaard

d. 3. dec. 1999


Berlingske tidende

d. 13. feb. 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 13. feb. 2000