Den store høvding, Powhatan, overholder i sin forkælelse af datteren, Lille hvide Fjer, ikke stammens urgamle regler for opdragelse af piger, hvorved datteren ikke får lært sin plads at kende, og det får skæbnesvanger betydning, da John Smith i 1606 kommer til Amerika og grunder Jamestown. Indianerpigen fatter utidig kærlighed til de hvide og bidrager herved til sit folks senere undergang. I den ret spændende bog skildres således forholdet mellem kolonisterne under J. Smiths ledelse og Powhatans indianere, samt Lille hvide Fjers fatale rolle. En bog, der nok vil fængsle en del læsere på 10-12 år, væsentligst piger.