Det er sikkert ikke altid nemt at vænne sig til ikke længere at være den unge families enebarn. Det handler den store, festlige billedbog om, så børn inden skolealderen, der får den læst op,nemt kan leve sig ind i Magnus skiftende følelser overfor den nye lillebror. Den korte tekst, der er mundret, nutidigt fortalt, er sat med et par korte linier på hvert opslag. Teksten leder fintover til illustrationerne, der mere end supplerer ordene. Trods en yderst enkel streg og kun få figurer og detaljer udtrykker de skiftende følelser og stemninger overbevisende. De er i flereuindrammede formater og udført med saft og kraft i de vilde, våde farver og med både humor og drama i begivenhederne, så der er til både gys og grin for de medkiggende tilhørere. Magnus har det somen konge som familiens enebarn, men da mors store mave viser sig at rumme ikke en prinsesse, men en hylende og krævende lillebror, der fylder det hele, føler Magnus sig til overs. Hansaggressivitet mod den nye, lille Sofustager til og er lige ved at ende med en katastrofe. Men Magnus finder ud af, at det er godt nok at have en bror at lege og snakke med. Det gør ikke så megetat der kommer flere søskende, for Magnus vil jo altid være den første og største.