Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Lille Laban


Beskrivelse


Billedbog. Far spøgelse er så stolt af sin søn og glæder sig så meget til at han kan hjælpe til med at spøge på slottet. Men da det lille spøgelse Laban er klar viser det sig at han slet ikke dur til spøge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2012

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 18. apr. 2012

En gammel kending i nyt fint format og stadig en hyggelig spøgelseshistorie for de mindste. Fra 3 år.

Ægteparret Sandberg er i billedbogsammenhænge koryfæer og og tidløse i deres historier om det lille spøgelse Laban. Første gang billedbogen om Laban udkom var i 1965 på svensk og er genudgivet et par gange i tidens løb og på dansk i forskellige oversættelser. Denne udgave har den kyndige Kina Bodenhoff som oversætter. Til dem som ikke kender Laban, så er han et lille spøgelse født på et slot. Far spøgelse er så stolt af sin søn og glæder sig så meget til, at han kan hjælpe til med at spøge på slottet. Men da det lille spøgelse Laban er klar viser det sig, at han slet ikke dur til spøge. Når man er 7 år og mangler 2 fortænder er det svært at lave "uhyggelig skære tænder lyd" og desuden bliver han selv ret bange. Ved et uheld bliver Laban opdaget af kammerjomfruen, og hun indlogerer ham som legekammerat til prins Bandit og de bliver rigtigt gode venner, og når de voksne blander sig for meget så piber Laban som en rotte, så kammerjomfruerne ryster af skræk. Sproget fungerer stadig og de jordfarvede kollageagtige illustrationer er muntre og passer fint til historien. Forsiden er et billede af Laban og denne udgave har en fin ikke for turkis baggrund.

Historien om spøgelset Laban er en klassiker og findes på flere medier og kendes derfor stadig i dag. Denne udgave adskiller sig ikke væsentligt fra den fra 1998.

En billedbogsklassiker der stadig appellerer til de mindste.