Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Muldvarp og den grønne stjerne


Beskrivelse


Billedbog. Lille Muldvarp finder en grøn sten. Den er så flot som en stjerne. Lille Muldvarp vil hjælpe den op på himlen, så alle kan få glæde af den. Men hvordan skal det lykkes?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2013

af

af

Bo Knudsen

d. 4. apr. 2013

Billedbøger med Lille Muldvarp, kendt fra tegnefilm gennem over 50 år. Fornøjelseslæsning for de ca. 3-6-årige. Glade forsider.

Her er 4. og 5. bog med Lille Muldvarp fra Politiken. De to bøger er fra 1991 men oversættes først nu. Historierne er dog kendt fra film, så for nogle børn vil dette alligevel være et gensyn. Lille Muldvarp og paraplyen handler om genbrug. Her reparerer Muldvarp en paraply fundet på en losseplads, og den bliver til stor nytte. Den konkrete handling afspejler sig i en klar og tydelig streg. Lille Muldvarp og den grønne stjerne er mere "svævende" med sin historie om en grøn sten, som Muldvarp med månens hjælp sætter op på himlen. Her går det drømmeagtige igen i den blødere streg. Tjekkiske tegnefilm-illustrationer med fine farver, retro-stemning og charme. Teksten er fin til højtlæsning, men mere fyldig end i de tre tidligere i serien.

Ud over at ligne tegnefilmene ligner de mest Hvordan Lille Muldvarp gjorde Mus rask igen (2012/31), der også oprindelig er fra starten af 1990'erne. Dog har de noget mere tekst.

Jeg er sikker på, at Lille Muldvarp kan finde et publikum her i det nye årtusinde. Med de charmerende figurer og fokus på venskab og hjælpsomhed (og genbrug), er der appel til børn og gensynsglæde hos forældre og bedsteforældre.