Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Lille rare ulv


Beskrivelse


Billedbog. Lille rare ulv er bedste venner med Bedste og flink mod sine venner grisene. Ikke som store ulve, der kan være vældig stygge. Store stygge ulv får ham til at forsøge at tude mod månen og blæse huse omkuld - uden videre resultat. Da den store ulv vil have ham til at spise Bedste, tæmmer han den. Tilsyneladende lykkes det - måske!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2011

af

af

Lars Aagaard

d. 2. mar. 2011

Fredsommelig ulve-historie for de 4-6-årige, en Rødhætte-travesti. På grund af sin udformning velegnet til at præsentere for grupper af børn.

Lille rare ulv er bedste venner med Bedste og flink mod sine venner grisene. Ikke som store ulve, der kan være vældig stygge. Det får store stygge ulv ham til at forsøge sig med, han tuder mod månen, blæser på huse - uden videre resultat. Da den store ulv vil have ham til at spise Bedste, træder han i karakter og tæmmer den. Tilsyneladende lykkes det - måske! Billedsiden er flot, grafisk og meget udtryksfuld, især kontrasten mellem den store sorte ulv og historiens mere blege små skabninger. Der er også nogle flotte vinkler og beskæringer, som ikke hindrer målgruppens tilegnelse. Teksten er kort og dialogrig, den snor sig rundt om personerne.

Føjer sig til en stribe af eventyr-travestier, som supplerer de "rigtige" eventyr i en moderne kontekst. De "rigtige" udgaver er bibliotekerne velforsynede med, moderne travestier er både nødvendige og anvendelige. Indholdsmæssigt - ikke fortællemæssigt og grafisk - mest i familie med Disneys Lille stygge Ulv.

En lidt bleg, om end sympatisk Rødhætte-travesti.



Informationer og udgaver