Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Lille Tis finder Donna


Beskrivelse


Hundehvalpen Donna nyder tiden i sommerhus med sin familie, men så sker der noget uventet, der ændrer idyllen. Sød billedbog til børn fra 3-6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2022

af

af

Marianne Agger

d. 16. sep. 2022

Hundehvalpen Donna nyder tiden i sommerhus med sin familie, men så sker der noget uventet, der ændrer idyllen. Sød billedbog til børn fra 3-6 år.

Det er sommer, og hundehvalpen Donna nyder at være i sommerhus med sin familie. Men så får moren i familien et telefonopkald, der ændrer Donnas planer om en rolig og hyggelig sommer. Donnas bror, Lille Tis, har mistet sin ejer, og ingen kan overtage ham. Familien bliver hurtigt enige om at adoptere Lille Tis, og alle falder pladask for ham. Alle undtagen Donna, der føler sig vraget og jaloux. Men da Donna ved et uheld falder ned i et stort hul i skoven, finder hun ud af, at Lille Tis faktisk er hendes nye bedste ven. Dette er tredje billedbog om Donna skrevet af Merete Pryds Helle og illustreret af Charlotte Pardi.

Bøgerne om hunden Donna har allerede fået mange fans blandt unge billedbogslæsere, og som voksen begejstres man også over bøgernes hjertevarme fortællinger og de helt fantastisk skønne tegninger. Nu får Lille Tis også en stor rolle i familien, og sådan en familieforøgelse kan godt medføre en svær overgang, uanset om man er et barn eller en hund. Den situation vil mange børn godt kunne sætte sig ind i. Ofte er det dog en gave med et nyt familiemedlem, når man lige vænner sig til den nye hverdag. Det skildrer bogen på fineste vis.

En anden billedbog, hvor en hund bliver jaloux, er fx Hulder til Balder.