Dette er andet bind om indianerdrengen Lille Ulv, hvis stamme endnu lever, som den altid har gjort, i pagt med naturen og efter de gamle indianske leveregler. Men stammen har hørt omblåfrakkernes skånselsløse overfald på en anden lejrplads og frygter, at turen også kan komme til dem. Frygten for blåfrakkerne og hadet mod de hvide kaster en skygge over Lille Ulv og hans stammestilværelse og da de hvide også har jaget bøflerne bort ved deres meningsløse nedskydning, truer sulten også. Lille Ulv tror på, at det han ser ske i naturen betyder noget, og han venter på et tegnfra naturen på at øjeblikket er inde, hvor han kan bevise for sig selv, at han har et stærkt hjerte og mod til at møde det ukendte blåfrakkerne - fremtiden. For Lille Ulv og hans stamme bliver tilsidst nødt til at søge mod reservatet for, ikke helt at uddø af sult. En gribende fortælling om indianernes triste skæbne, som ofre for civilisationen, som den opleves af en 8 årig indianerdreng.Som i bd. 1 kommerindianernes tænkemåde, sæd og skik klart frem. Trods et vist særpræg er bogen så enkelt fortalt, at den kan læses for børn fra 7 år og selvlæses fra 10 år. Tord Nygrens sortekultegninger understreger fortællingens stemninger. Omslaget i farver.