Bøger / skønlitteratur til børn

Lillebitte


Beskrivelse


Billedbog. Lillebitte bliver væk fra sin familie, men han bliver hjulpet af Store Babybjørn. Og da han kommer hjem igen, er alting godt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2000

af

af

Lis Eriksen

d. 31. maj 2000

I 1998 kom Fortæl mig noget sødt, før jeg kan sove af Dunbar og Gliori, og jeg synes, at der er glædeligt, at de har udvidet deres samarbejde med denne billedbog for billedbogslæsere fra 3-årsalderen. Forfatter og illustrator er stærke sammen i det poetiske og blidt fortællende univers, hvilket her udfoldes i en historie om at være lillebitte, at blive væk fra sin familie, at blive passet på af en rar "plejefamilie" for til sidst at komme hjem igen til stor lykke både for Lillebitte og hans familie. Vel hjemme igen oplever Lillebitte efter at have set den STORE verden, at f.eks. hans egen sovebamse er blevet – ja, "lillebitte". Teksten består af et passende mix af fortælling og dialog, og den er sat med en læsevenlig typografi. Sproget falder godt i højtlæsers mund. Illustrationerne er dejlige tegninger, der sammen med handlingen udgør en god harmoni i det poetiske og fantasifulde dyre- og "lilleput"-univers. Illustrationerne er overvejende i rolige jordfarver nøje afstemt til hinanden og dobbeltopslagets komposition. Forsiden inviterer til en tryg oplevelse i selskab med Babybjørnen og Lillebitte, og bagsideteksten antyder temaet: "at blive væk".



Informationer og udgaver