Lily og Vitus bor i lejlighed sammen med mor og far. Der er ikke meget plads til alle, især ikke da Lily anskaffer sig en hane som kæledyr. Kan man i virkeligheden både bo i lejlighed og have en hane som kæledyr? For børn fra 8 år.
"Lily får et kæledyr" udkommer i Alineas serie "Blå læseklub". Her følger vi Lilys ihærdige kamp for at få lov til at beholde sin til tider ustyrlige hane som kæledyr. Den fylder både i lejligheden og laver postyr i baggården. Bogen er gennemillustreret af Jeanette Brandt. Teksten er skrevet med korte sætninger og til tider enkelte ledsætninger. Teksten har lix 10 og lettal 19. Bogen er i hardback-cover og i samme format som de øvrige bøger i serien.
En rigtig sjov bog om en hane, som skaber masser af postyr inde såvel som ude. Både tekst og illustrationer har masser af humor. Jeanette Brandts tegninger er farvestrålende og livlige, de både understøtter læsningen og tilføjer masser af stemning. Det vil være fint, hvis vi får mulighed for at læse mere om Lily og hanen Eigil.
Prøv at læse en sjov bog om en kat RobinSamse og KæledyrscentralenKurt får et bæst eller en anden sjov og let bog: Kurt får et bæstPrøv at læse en sjov bog om en kat RobinSamse og Kæledyrscentralen eller en anden sjov og let bog: .