Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lines rekordbog


Beskrivelse


Lines far drikker mange øl, så Line vil have ham med i sin hjemmelavede rekordbog. Da faren kører galt, tror Line, at det er hendes skyld. Heldigvis får far hjælp.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2009

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 21. aug. 2009

Sørgmunter historie om alkoholisme. Den nænsomme fortællestil og Lines skønne personlighed gør bogen til en lille perle i formidlingen af et svært emne for børn fra ca. 7-10 år. Kan både anvendes til fritidslæsning og emnearbejde i indskolingen.

Line på 9 år starter sin egen rekordbog, fordi en rigtig rekordbog er for dyr. Sandheden er, at Lines far drikker sine penge op, men sådan ser Line ikke på sagen. Line samler rigtig mange rekorder. Hun vil gerne have sin far med i bogen, men hvad er han egentlig god til? Line begynder at tælle tomme flasker. Faren kører galt, og Line tror, at det er hendes skyld. Heldigvis kommer Lines far i behandling. Dürr har tidligere skrevet lignende bøger for målgruppen, senest Hviskelegen om vold og Djævledukken om mobning. Sproget er mundret, nærværende og rimelig letlæst. Hovedtemaet er de skyldfølelser, børn af alkoholikere kan bære rundt på, men også kærlighed og håb i en svær livssituation. Smets livlige naivistiske tegninger understøtter historien rigtig godt.

Bogen kan bedst sammenlignes med billedbøger for større børn som fx Når mor og far drikker, som også har en ret konkret tilgang til emnet. Denne bogs styrke er dens gode historie, som hverken er for abstrakt eller for socialrealistisk.

Rigtig vellykket bog for indskolingen om at være barn af en alkoholiker. Bogen kan med sin gode historie både læses i skole og fritid.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 7 (2009)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 62, nr. 7 (2009)