Per Kirkeby er vel ligeså fabulerende med penslen som med fjerpennen, hvilket er kommet til udtryk i bl.a. Den arktiske ørken, 2004 og Baglæns, 2002. Linieret papir er trods den lettere kedelige geometriske henvisning en ganske sprælsk sag, der endda slutter helt oppe på barrikaderne "jo værre jo bedre/det eneste rebellignende udsagn/i en verden hvor ingen regler findes" og videre hedder det i samme slutdigt "lyrik er/papirkurv/losseplads/mudderhul". Inden al denne destruktion, skrevet med et skælmsk glimt i øjet, ser Kirkeby i digtsamlingen med verdensmandens blik, tilbage på erfaringer fra eget liv og giver samtidig læseren indblik i kunstneren og malerens verden. Bogen er inddelt med ialt fem afdelinger foruden et lyrik-efterskrift. Den første halvdel er af biografisk karakter mens anden nummerede halvdel især beskriver steder og rejser, store tænkere og kunstnere. Stilen er delvis prosalyrisk og barberet ind til det nødvendige. Omslaget er næsten selvsagt kreeret af Per Kirkeby med en tuschstreg man kan genkende fra tidligere digtsamlinger. Sammenlagt en glimrende og afklaret samling digte som bør være selvskrevet på digthylderne.