Musik / house

Listen


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. dec. 2014

af

af

Thomas Tiedje

d. 12. dec. 2014

Det er business af usual for den franske dj/producer David Guetta på sit sjette album. Vel markerer musikken et skift væk fra de dansable beats henimod en mere akustisk lyd, men opbygning og sangstruktur er den samme. Og på intet tidspunkt lykkes det for det væld af stjerner, Guetta på ny har indkaldt, at få ham ud af sin comfort zone. Her gælder det blandt andre John Legend, Nicki Minaj, The Script og Nico & Vinz.


Berlingske tidende

d. 29. nov. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 29. nov. 2014

"Alt her lyder som radiosingler, og det taler bestemt til Guettas evner som popsnedker. Problemet er bare, at det ikke er en radiokanal, der er værd at bruge tid på. Med mindre man da er til musikalsk smalkost. For når alt kommer til alt, ja så er det altså, hvad vi står med her. For med ganske få undtagelser som f. eks. to samarbejder med Sia, er der få musikalske kalorier at hente. Ingen personlighed. Det er ind ad det ene og ud ad det andet øre".


Jyllands-posten

d. 24. nov. 2014

af

af

Peter Schollert

d. 24. nov. 2014

"Én ting er, at nummeret "No Money No Love" med sin pågående attitude og sit vuggende kropssprog kan have effekt på et dansegulv. Men som ét stop på en skive med 14 sange (plus fire bonusnumre) er det for tydeligt, at der ikke har rumsteret store visioner eller innovative indspark i skabelsen af musikken".


Information

d. 29. nov. 2014

af

af

Ralf Christensen

d. 29. nov. 2014

"»I'm just like you I got troubles on my own/ Just like you I am trying to make it home.« Så det mest irriterende ved Listen er faktisk også det, der pletvist løfter albummet, nemlig den højstemte humanisme. Det er kosmisk musik helt ude af berøring med virkeligheden. Perfekte kroppe, aerodynamiske fartøjer på vej ud i stratosfæren.»Dangerous«, »Lift Me Up« og »Listen« er forfærdelig tvangsspiritualisme, der efterlader en bedøvet fra top til tå. Det virker, kunne modargumentet lyde. Men det gør klorin også, hvilket ikke er nogen grund til at hælde det i afløbet - eller i ørerne - i tide og utide".