Spil / computerspil

Little nightmares


Beskrivelse


Horror-platformspil. Den lille pige Six vågner i en kuffert, dybt nede i kælderen under det flydende fængsel, The Maw. Hun er sulten og fryser, men hun skal skynde sig at slippe ud, for fængslets bizarre monstre er på jagt efter hende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2017

af

af

Finn Christiansen

d. 20. juni 2017

Horror-platformspil. Du spiller den sultne og stumme pige Six, som er fanget i et grotesk og mareridtsagtigt undervandsfængsel. For unge og voksne.

Du er pigen Six. Du vågner i en kuffert, dybt nede i kælderen i det flydende fængsel, The Maw, som også er en ulækker restaurant for nogle ekstremt fede og deforme mennesker. Du er sulten og fryser og du skal skynde dig at slippe ud, før fængslets bizarre monstre fanger dig og tilbereder dig i restaurantens køkken. Først skal du liste dig forbi den langarmede vicevært. Dernæst snyde dig forbi de to ulækre kokke-tvillinger, som laver mad af råddent kød. Og endelig skal du overvinde det Geisha-lignende spøgelse, som vistnok er din mor. Mysterierne er mange og det samme er de uhyggelige og groteske rum og forhindringer i The Maw. Der er ingen tale i spillet, som genremæssigt er et horror puzzle platformspil. Sprog: menutekst på engelsk.

Dette er et vaskeægte mareridt, som her er omsat til spilformat. Den drømmeagtige horror er smukt designet på surrealistisk og tegnefilmsagtig vis, og det fungerer fantastisk godt! Man overraskes gang på gang af de uhyggelige rum og væsener i det vuggende fængsel, imens man lister sig rundt i skyggerne for at løse de udspekulerede puzzles. Grafik og lyd underbygger effektivt stemningen. Eneste anke: det gennemføres på blot 4 timer. Det måtte gerne være meget længere! PEGI: 16 og ikon for vold. Kan magtes fra 14 år.

Minder stilmæssigt en anelse om det danske platformspil "Limbo" (2010). Deadlight (Xbox One) er et andet horror-platformspil.


Berlingske tidende

d. 4. maj 2017

af

af

Jacob Riis

d. 4. maj 2017