"Det er en herlig udgivelse til fans af bandet, men den her fornemmelse af at være til koncert med bandet, får man desværre ikke. Ved at vælge sange fra flere shows, så brydes der det flow man ellers ville have haft ved at inkludere snakken til det samme publikum, som den nu måtte have været under den mere end to timer lange koncert. Til gengæld er det vellydende, og ved nogenlunde at følge samme rækkefølge, som sangene røg fra scenen til koncerterne, så får man i det mindste stadig de få "træthedstegn" og en fornemmelse af skift i intensitet, der må have været undervejs".