"Texas-guitaristens varemærke er mødet mellem hans karakteristisk uldne pigtråd og en fin stemme, der gakker mere til klassisk soul og doo-wop end blues. Den råt høvlende, ekvilibristiske guitar er i centrum på et elektrificerende, men noget omkringfarende livealbum, hvor sange af Albert Collins, Muddy Waters, B. B. King og Jimi Hendrix gør Clarks egne selskab. Hvis John Mayer er Claptons dengse, er Clark Stevie Rays stedsøn".