Bøger / skønlitteratur / roman

Livet efter dig


Beskrivelse


Beth smider sin utro mand ud og kæmper for et nyt liv for sig selv og sine døtre. Olivia er blevet separeret, efter hendes lille autistiske søn er død. De bor begge på øen Nantucket, og mødet med hinanden giver dem begge livsmodet tilbage.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2013

af

af

Lone Krøgh

d. 24. sep. 2013

Lisa Genovas tredje roman skal nok blive lige så populær som de første. Den er god til såvel læsere af feel good familieromaner med bid som til læsere af underholdende og vedkommende romaner om de tragedier, der kan ramme hvem som helst.

Velfortalt og underholdende roman, hvor to kvinders liv krydser hinanden på en måde, så de begge kommer styrket videre. Vi er på den lille isolerede amerikanske ø Nantucket, hvor Beth netop har smidt sin mand ud efter hans utroskab. Hun kæmper for at komme på benene igen og skabe en tilværelse for sig selv og sine tre døtre. Et andet sted på øen har Olivia slået sig ned efter at være blevet separeret fra sin mand. Deres ægteskab blev slidt op af at have en lille autistisk søn, som netop er død. Beth genoptager sin ungdoms skriveri og skriver en gribende roman om en lille autistisk dreng, der kunne have været Olivias søn. Beth og Olivia mødes i forbindelse med romanen, og meget falder på plads for dem begge. Livet efter dig er velkomponeret og vedkommende, og den indfanger sin læser fra første side.

Amerikanske Lisa Genova (f. 1974) er uddannet i neurovidenskab og har skrevet de velfortalte og vedkommende romaner Stadig Alice, 2009, om alzheimer og Et helt nyt liv, 2011, om hjerneskade. Kan bruges på linje med romaner af fx Elizabeth Noble og Saira Shah.

Velfortalt og varm familieroman, der med indføling og galgenhumor beskriver to kvinder, som får vendt op og ned på deres (familie)liv. Der vil være kvindelige læsere til den på alle biblioteker.


litteratursiden.dk

d. 31. okt. 2013

af

af

Jette S. F. Holst

d. 31. okt. 2013

Udmærket roman om autisme, utroskab, sorg og venskab mellem to kvinder. Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab, og hun slog igennem som forfatter med den fantastiske og barske roman ’Stadig Alice’ ...


litteratursiden.dk

d. 17. nov. 2013

af

af

Stina Holdt

d. 17. nov. 2013

Endnu en helt fantastisk roman fra Lisa Genova. Hvorfor var du her Anthony, er en roman om først og fremmest,livet med en autist, at være autist og frem for alt en roman om kærlighed og fornemmelsen a...