Livet er der, hvor man er

For nuværende og kommende ødegårdsejere, nok især seniorer, der overvejer en fremtid med hovedbolig hinsidan kombineret med en lille bylejlighed.

Bertill Nordahl har en lang række bøger bag sig, både romaner og faglitteratur, især om drenge og manderollen. Sammen med Lene Hein Sørensen har han bl.a. skrevet Pardans trilogien om opløste forhold og ny kærlighed. Bogen her er en meget privat sag, en dokumentation af parrets daglige liv gennem trekvart år, hvor de er flyttet på landet i Småland. Vi hører om gåturene, indkøb, de svenske naboer, indimellem er der opskrifter på fx rugbrød. Man får indtryk af et dejligt, roligt liv, der fint kan kombineres med forfattervirksomheden, afbrudt af stressede ophold i den danske bylejlighed, hvor alt skal nås. Bogen har et lidt primitivt layout i A4 format med spiralryg. Teksten er skrevet ovenpå Bertills flotte illustrationer. En sjov idé, der desværre gør teksten næsten ulæselig nogle steder. Ifølge forordet fortsættes dagbogen i Rejsen til Ascea, 2007.

Af andre bøger om ødegårde kan nævnes Mit hus i Sverige, 2005, hvor 22 danske torpare fortæller om deres specielle sted. Bogen her giver et mere personligt indtryk af, hvordan man lever livet som indvandrer i et lille lokalsamfund som en mellemting mellem storbymenneske og naturmenneske på godt og ondt.

En noget privat udgivelse med en ret lille målgruppe. Men overvejer man springet til at blive næsten fuldtidssvensker langt ude på landet, vil man nok læse bogen med interesse.

Læs hele vurderingen