Det første bind af disse erindringer udkom i efteråret 1972 med titlen Livet er en cirkus (72.51.12). Storm P. skrev jo ikke selv memoirer, det er derfor godt, at andre har påtaget sig at lave denne mosaik som giver et underholdende og nuanceret billede af Storm P. og de mennesker der omgav ham, samt den tid de levede i. Bind 1 gik op til ca. 1924, det år hvor "Mads" døde. Bind 2 slutter med Storm P.'s død i 1949. Man hører her om perioden med Co-Optimisterne, om Pantomimeteatret, om den tid, hvor Storm P. var skuespiller ved Det kongelige Teater - om succes'er og om fiasko'er - om brylluppet med Ellen Margrethe Jacobsen og deres mangeårige samliv - om talrige små hyggelige middagsselskaber - om rejser til udlandet. Bogen er rigt illustreret - dels med fotos, dels med Storm P. tegninger. Underholdende fra første til sidste side.