En nysgerrig-på-livet samtalebog om tro og videnskab mellem præsten Anna Mejlhede og fysikeren Anja C. Andersen til læsere, som funderer over livets eksistentielle spørgsmål. Bogstavtro kristne bliver her udfordret på deres tro.
Anna Mejlhede, f. 1968, er præst ved Holmens Kirke. Anja C. Andersen, f. 1956, astronom og astrofysiker, er ansat ved Niels Bohr Instituttet. Begge er troende kristne og begge er optaget af at rumme både tro og videnskab. Samtalerne mellem de to fandt sted ved natlige møder i Holmens Kirke og observatoriet på Østervold, hvor de to udvekslede faglig viden og personlige historier. Samtalerne drejede sig om livet som forsker og præst, om opvækst, rummet, sorte huller, skabelsen, at være troende og sammenhæng mellem tro og videnskab, og meget mere. Spændende, letlæst og rigt illustreret bog for de nysgerrige på livet, tro og universet. Forsiden formidler præcist og stjernebestrøet indholdet.
Mejlhede har sammen med Nastja Arcell udgivet samtalebogen Kys dit kaos : livet er alligevel noget rod, 2006. Anja Andersen har tidligere formidlet mundret information om rummet og forskerlivet i Stjernestunder : Anjas spørgebog 2007.
Dejligt livsbekræftende samtalebog om livets mirakel med faktuelle oplysninger om kristendom og fysikkens viden om rummet og universet. Vend forsiden frem. Den er spændende.