Bøger / faglitteratur / breve

Livet for let øvede


Beskrivelse


Journalisten Maise Njor (f. 1968) og forfatteren Fay Weldon (f. 1931) fører korrespondance med emner som: Skal man have en mand for at være lykkelig? Hvor buttet skal man være for at virke tiltrækkende? Hvor mange gange i sit liv kan man elske? Og hvornår slipper man sin alder og bare flyder med?

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2010

af

af

Anny Skov Madsen

d. 11. maj 2010

Begge køn kan blive klogere på spillet mellem mænd og kvinder, men bogen vil nok mest tiltale kvinder og kan læses med fornøjelse i alle aldre.

To kloge kvinder fra hver sin generation, nemlig journalisten og forfatteren Maise Njor f. 1968 og den engelske forfatter Fay Weldon f. 1931, udveksler i en række breve synspunkter, meninger og erfaringer om forholdet mellem mænd og kvinder. Ud fra en række situationer, fx mandlige chefer, lønforskelle, magtforhold, opdragelse af drenge og piger, skriveglæde, sorg over en nylig skilsmisse, savnet af børnene og eksistentiel tvivl belyser Majse Njor sin situation og stiller en række spørgsmål til Fay Weldon. Fay Weldon øser ud af sine livserfaringer, perspektiverer udviklingen i samfundet og kønsrollerne, samtidig med at hun genopbygger selvtillid og selvværd.

Bogen ligger i forlængelse af den populære Michael Laudrups tænder, 2006, som også var en korrespondance mellem to kvinder om det svære hverdagsliv.

Det er lidt af et scoop at få to velskrivende kvinder fra hver sin generation til at udveksle livserfaringer, meninger, tvivl, hemmeligheder og mørke sider. Mange relevante temaer, der belyses fra flere vinkler, er på spil og man får både viden og stof til eftertanke, samtidig med at det er morsomt, befriende og underholdende.


Forum for køn og kultur [online]

d. 28. maj 2010

af

af

Mette Bom, Nanna Kalinka Bjerke

d. 28. maj 2010


litteratursiden.dk

d. 15. juni 2010

af

af

Merete Trap

d. 15. juni 2010

Humoristisk, dyb, sørgelig, sjov og intelligent ny samtaleroman mellem Maise Njor og Fay Weldon. Hvad ville du spørge om, hvis du fik chancen for at maile med dit store idol, hen over ni en halv måned...


Jyllands-posten

d. 27. maj 2010

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 27. maj 2010