Livet i nullerne : digt

Thore Bjørnvigs langdigt er et ambitiøst selv- og generationsportræt, sprogligt og tematisk i slægt med F.P. Jacs Misfat fra 1980.

"Jeg vil skille alfabetet ad og flå syntaksen" hedder det med et af de metapoetiske udsagn der er vældigt mange af i TB's debutbog. I hans langdigt praktiseres det i form af en ekspressiv og associerende skrift- og talestrøm der skifter fra lange linjer og tætte blokke af tekst, til "knækkede" strofer, der kan være rimede, eller betjene sig af ordenes rent lydlige kvaliteter. Titlen refererer til det tiår digtet er blevet til i, men lige så meget er det tilbageblik på pubertet og ungdom, "dengang man havde tid til at gå til fester og blive hængende to dage og spille guitar", og ankomsten til voksenlivet "i nullerne" med job, famile og overbooked kalender. Alt - rejserne, erotikken, tidskritikken - lader sig omsætte i digtets kværnende og rastløse skriven.

Bogen knytter sig til den tradition inden for dansk modernisme som repræsenteres af bl.a. Dan Turell og Peter Laugesen. Affiniteten til Turell og tidsbilledet har TB til fælles med en anden af forårets debutanter, Nikolaj Zeuthen og hans digtsamling Oliebål.

Energien og sansen for sprogets rytme og klang er til stede overalt i TB's digt - men også i en grad så det desværre har en tendens til at blive et mål i sig selv. Trods intentionen om det modsatte lukker sproget sig om sin egen ekvilibrisme - bliver selvforsynende og selvtematiserende - i stedet for at rette energien udad.

Læs hele vurderingen