Bøger / skønlitteratur til børn

Livet - illustreret


Beskrivelse


En visuel rejse gennem et livsforløb, fra barndom og ungdom via voksenalderen, med afslutning i alderdommen.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2020

af

af

Merete Trap

d. 2. mar. 2020

"Husker du at vi badede i sommerregnen? Husker du lyse sommeraftener med mælkebøttesaft på fingrene?" Således begynder denne fine, fine visuelle fortælling om livet. Bogen henvender sig til voksne, og kan også bruges til fordybelse mellem barnet og en voksen formidler.

Bogen er i seks afsnit med overskrifterne "Et barneliv", "Et teenageliv", "Dit eget liv", "Et nyt liv", "Et voksenliv" og "Et langt liv". I afsnittene tages læseren med gennem barndommen, ungdommen, voksenalderens forskellige faser og afsluttes med alderdommen. Bagerst i bogen er en illustrationsoversigt. Norske Lisa Aisato er en anerkendt, norsk illustrator og forfatter og har bl.a. illustreret Snesøsteren. Bogen er i coffee table format.

Dette er en helt utroligt smuk og sanselig udgivelse. En alle-aldres-fortælling, hvor de fantastiske illustrationer på fineste vis, underbygges af de korte tekster. Det er en beretning om os mennesker og vores livsforløb, som på samme tid er farverig og sprudlende, rørende og melankolsk. Bogen er på alle måder et boost til sanser og følelser, og kan læses igen og igen, alene eller sammen med børn/børnebørn. Anbefales til alle der elsker livet. Også velegnet som gave til alle lige fra en konfirmand til en 90-års fødselar.

Det er svært at finde bøger helt som denne, men Tina Sakura Bestles vidunderlige billedbog Bogen om Blom formidler den samme glæde ved livet.


Kristeligt dagblad

d. 21. mar. 2020

af

af

Damián Arguimbau

d. 21. mar. 2020


Børn & bøger

Årg. 73, nr. 5 (2020)

af

af

Kent Poulsen (f. 1947-07-21)

Årg. 73, nr. 5 (2020)